Som pause dog kan have en god effekt på ens spil

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har skrevet herinde, så nu tænkte jeg, at det da måtte være på tide at få klattet lidt sammen igen.

Det har været en turbolent tid pokerwise for mig siden mit sidste indlæg, og denne har lært mig en del om både graden af vigtigheden en pause fra pokeren kan have, samt at ens mindset virkelig skal være i orden for at spille.

For at gøre en lang historie kort kan det siges, at jeg medio juni besluttede, at jeg ville tage en stor del af min NL50-rulle ud af følgende grunde:

1) Jeg havde tiltet ca. 20% af min rulle væk på latterlige spil på NL400 o.lign., så jeg følte, jeg skulle vinde det tabte tilbage – selv på NL50, hvilket er mere end svært.

2) Pokeren stod mig langt ud af halsen, og jeg trængte til at få øjnene op for fornuftens dejlige ansigt.

3) Sommeren stod for døren, og den skulle ikke ødelægges af pokeren.

Af ovenstående grunde valgte jeg at hive 10K DKK ud, så jeg nu var underrolled til NL25 i stedet for at have en fin rulle til NL50 og snart NL100. Dog følte jeg, det var nødvendigt, eftersom jeg nu ville kunne komme ovenpå igen spilmæssigt og mentalt følte, at “jeg nu havde taget pengene ud, og derfor var i overskud” (hvilket jeg ret beset også var, min tilt til trods).

Sommeren bragte en del afbræk fra pokeren, som var veltimede for mig. Først kom Roskilde Festival ’08, der gjorde, jeg havde en 8 dages pokerpause ca., og det gjorde godt rent mentalt. Da en uge i fuldskabens tegn så var tilendebragt, kunne jeg tage hjem og grinde med fornyet motivation. Over de næste 14 dage fik jeg gjort mig “properly rolled” til NL25 (+30 BIs). Så kom endnu et afbræk i form af tre ugers interrail. Jeg kom hjem i går, og efter et par småsessions kan jeg allerede mærke lysten er oppe og runde de 100% igen. Deeejligt.

Så mit mål er ændret til at nå at blive rolled til NL100 inden årets udløb. Jeg kan med oprigtighed sige, at mine mål og forventninger heldigvis stemmer fint overens i dette øjemed. Nu skal der bare grindes løs på NL25.

Jeg vil vende tilbage med lidt kortere intervaller i fremtíden, og der vil den stå på analyser af hænder o.lign., er jeg overbevist om.

This entry was posted in poker prince. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *