Uden mad og drikke, du´r pokerspilleren ikke.

Sidste fredag, var jeg endelig ude og spille lidt live poker igen.

Vi startede med at spise en lækker buffet, hvor man selv skal grille sit kød, og nød en skål dejlig is, med softice hen over til dessert. Mens vi spiste, snakkede vi lidt om at tage ud til en 500kr turnering bagefter, selvom jeg ikke var spor frisk, da jeg lige havde haft 3 nattevagter i træk. Men jeg havde virkelig lyst til at få nogle kort i hænderne igen, og det endte med vi tog derud.

Vi startede 32 spillere, og de havde kun regnet med omkring 20, så det var jo fedt.

Efter min mening er det lidt af en Lotto turnering, da man starter kun med 2900 i chips på 5-6 mands borde, og efter kun et par levels hedder den 100/200. Da vi havde første pause, lå jeg ok på bordet, med ca. 5000 i chips, men blinden hed 200-400, så med kun 12 BigBlinds i chips var der ikke plads til ret mange fejltagelser, og folk røg da også ud en efter en, så på et tidspunkt sad vi kun 4 ved vores bord, og så der var ikke langt imellem blindsene.

Vi endte heldigvis med at breake op til 2 borde, med 8-9 stykker på hver, så det hjalp lidt.

Jeg tabte desværre så lige et par hurtige hænder da vi nåede finalebordet, og røg et stykke ned, og efter en tid uden kort overhovedet, så det meget sort ud. Men ligesom man var ved at ville skubbe med anytwo kiggede jeg ned i AA, og da min gode kammerat som sad før mig, skubbede all in, var det jo et easy call, men det måtte jo godt have gået ud over en anden i stedet for min kammerat som jeg var derhenne med. Men han havde mere end mig, og overlevede.

Da vi var 5 tilbage med 4 præmier, fangede en ret stabil spiller en anden med AA, og fik ham til at skubbe ind med ingenting, men han sugede ud, på den grimmeste måde, kan ikke huske det præcist men han ramte et meget meget heldigt kort på river, og ud røg den ellers så stabile spiller.

Vi var i pengene, og for at gøre historien kort, røg min kammerat som 4`er, med AJ mod CL´s 8 3 hvor han fanger en 3`er på river desværre.´

Da vi så var 3 tilbage begynder jeg at få lidt spilbare kort igen, skubber med AQs, AJs hvor der bliver folded, og skubber igen bagefter med A10 i BB, hvor SB havde limpet med….Han siger call instant og griner lidt, og viser sin flotte AK op….. Ja ok han fangede mig. Og jeg træk desværre ikke ud mod ham, og endte på en 3.plads.

Så selvom jeg ikke var helt på toppen, endte aftenen da alligevel ret godt.

 

This entry was posted in Live poker. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *